Kvalitetssikring - Privatrengøring

Før der skrives kontrakt

Den letteste måde at leve op til faste aftaler, er netop at indgå aftaler. Derfor gør vi meget ud af, at få noteret os de særlige ønsker netop du har, til de ydelser du vil bestille hos os.

Vi lover aldrig mere end vi kan holde og fortæller altid vores kunder, at det er tid de køber sig til hos os. Så bestiller man ugentlig rengøring på 2 timer (inkl. tagen ind/ud af bilen) så er det præcis det vi leverer. 

Vi lytter på hvad dine fokuspunkter er og udarbejder en arbejdsbeskrivelse - som er til at forstå - til den, eller de medarbejdere der skal komme hos dig.

Når der er skrevet kontrakt

Når vi opstarter en opgave har vi altid første gang en serviceleder med, til at vise den, eller de medarbejdere hvilke opgaver I ønsker løst og i hvilken prioriteret rækkefølge vi har aftalt med dig.

Særligt møblement bliver ligeledes gennemgået for at vi sikrer den rette omhu.

Jeres nøgler og evt. koder til alarm, har vi stor respekt for og disse mærkes/krypteres herfra og opbevares aldrig som en samlet enhed. Det er vores og jeres sikkerhed for, at udefrakommende ikke ville være i stand til at gøre brug af dem - dette i tilfælde af indbrud i vores bil, på kontor m.m.

Vi slipper aldrig styringen

Som privatkunde hos os, leverer vi ikke blot en medarbejder til rengøringen. Vi sikrer os derfor løbende at sørge for, at medarbejderen kan leve op til det ansvar der følger med opgaven - at blive lukket ind i dit private hjem.

Ved ferie og sygdom vil vi tage kontakt til dig, med spørgsmålet om hvorvidt du ønsker en vikar, eller om du hellere vil, at vi springer rengøringen over.

Langt størstedelen af vores private kunder har udliciteret rengøringen, fordi tiden er knap. Det har vi stor respekt for og som følge heraf, forsøger vi videst muligt at "gå stille med dørene" - og vi aftaler derfor gerne hvor meget og hvor lidt kontakt du ønsker fra os.

  • Vi fakturere aldrig timer der ikke er brugt og ikke er aftalt.
  • Vores medarbejdere er hver måned til møde, hvor der hver gang tages et nyt fokuspunkt og område op.
  • Vi svarer altid på mail inden for 2 dage - og som regel vil du få svar samme dag du skriver.
  • Hvis du har andre ønsker - mere kontakt, op- eller nedgradering af timer, eller andet så er vi yderst fleksible.

Alle vore kunder....

... er så betydningsfulde, at de gerne må have indtrykket af at de er vores eneste. Det gælder også dig, så ring og oplev at vi mener, hvad vi siger.